Eksperter i jord-, kloak,- og betonarbejde

Høj kvalitet til den aftalte tid – gennem 40 år

HVEM ER HTO?

HTO udfører opgaver indenfor jordarbejde, kloakering og in-situ-støbte fundamenter, bundplader og vægge.

HTO udfører jord-, kloak og betonarbejde. Vi er eksperter inden for beton insitu på nybyggeri, men påtager os gerne renoveringsopgaver, jord- og kloakarbejde samt elementmontage. De fleste af de projekter vi deltager i, foregår i samarbejde med en hoved- eller totalentreprenør.

HTO Beton har eksisteret siden 1981 under navnet HTO Beton og flere af virksomhedens medarbejdere har været med os i årtier. I 2020 skiftede HTO Beton ejer og hedder nu blot HTO.

Vi sætter en ære i at aflevere et pænt stykke arbejde i høj kvalitet til den aftalte tid. Vi fokuserer også på at gennemføre byggerier så uproblematisk som muligt for både bygherre og andre involverede parter. Vores dygtige medarbejdere har bl.a. en meget bred erfaring inden for råhus byggeri, hvilket er med til at sikre at vi er en kompetent samarbejdspartner gennem hele byggeriets forløb.

Historie
Humlebæk Totalentreprise A/S blev stiftet af Ingeniør Hans E. Damsgaard i 1981. Siden kom firmaet til at hedde Helisol A/S der i 1996 gik sammen med VVS-installatør Finn V. Andersen VVS-entreprise A/S samt Hornbæk Installationsforretning. Her dannedes HTO Beton ApS som drift-selskab i Hornbæk Totalentreprise A/S. Hjemmeadressen var på det tidspunkt i Hornbæk.

I 2010 brød HTO Beton ApS ud af trekløveret og blev kørt videre af Hans Erik og Ulrik Damsgaard fra kontoret i Fredensborg. Medarbejdere i marken har fulgt med i mange af årene og flere af dem har været ansat i mere end 35 år.

Fra 2013 og frem til ultimo 2020 har Ulrik Damsgaard drevet virksomheden. Virksomheden ejes i dag 100% af H Byg Holding A/S og drives af Adm. Direktør Lennart Christensen.

Kontakt HTO

Lennart Christensen

Direktør
Tlf. 92 82 39 80

lc@hto.dk



Dannie Rister

Projektchef
Tlf. 51 72 10 30

dar@hto.dk



Claus Gundersen

 
Tlf. 48 48 10 30

cbg@hto.dk



Bogholderiet

 
Tlf. 48 48 10 30

faktura@hto.dk